Ulmer Münster
Ulmer Münster er en hovedkirke opført i gotisk stil i det, der en gang var den frie rigsstad Ulm. Det 161,53 meter høje tårn er det højeste kirketårn i verden. Münster hører ligesom domkirken i Köln til nogle af de gotiske kirker i Tyskland, som først blev færdiggjort i slutningen af det 19. århundrede. Münster blev oprindeligt opført som en katolsk kirke, men efter indførelsen af reformationen i Ulm (borgerne besluttede sig ved en afstemning i 1530 for at indføre reformationen), blev den den største protestantiske kirke i verden. Som borgerkirke har Ulmer Münster gennem århundreder været i byen Ulms besiddelse. Først i 1894 overgik byens ejerskab over Münster til den evangeliske fælleskirkemenighed Ulm.
Den anden byggefase strakte sig over perioden 1844 – 1890. Bygmester frem til 1870 var Ferdinand Thrän, efterfulgt af Ludwig Scheu (1871 – 1880). Fra 1880 måtte der på ny gennemføres vedligeholdelsesarbejder, før man kunne påbegynde færdiggørelsen af hoved- og vesttårnet i 1885. Fra 1886 blev der anvendt Obernkirchener Sandstein® til udvidelsen af de to kortårne samt til de finere arbejder. Med opsætning af en finial den 31. maj 1890 afsluttedes arbejdet, og Münster havde dermed fået det udseende, som den har i dag. August von Beyer stod i spidsen for denne fase af byggeriet.
Jeg skal hermed bekræfte, at man siden 1886 har anvendt den finkornede hårde sandsten fra bruddene ved Obernkirchen til udbygning af hovedtårnet og endvidere til overvejende finere udvendige arbejder samt til andre arbejder, der er særligt vejrligsudsatte, eftersom Obernkirchener Sandstein i henhold til de indhentede oplysninger samt de på min foranledning gennemførte undersøgelser hører til blandt de allermest fremragende sandsten, når det gælder trykstyrke og vejrbestandighed. De hidtidige leverancer har til fulde levet op til vores forventninger.
Ulm, den 17. april 1891. underskrevet Münsterbygmester Beyer